Om
Wood Viking

Designeren

Jeg hedder Tove Friborg Bruun Mortensen og arbejder som grafisk designer i min virksomhed Lemon Design. Oprindeligt ville jeg uddanne mig til sølvsmed eller keramiker, men efter nogle lærerige og kreative år i forskellige, grafiske virksomheder endte jeg som selvstændig, grafisk designer. Det er et spændende job, som jeg aldrig bliver træt af, selvom det nu har varet i 25 skønne år.

Mit fornavn Tove stammer fra vikingetiden og betyder ’due’. Jeg tror, at dette på en eller anden måde har været mit kald til, at jeg har startet Wood Viking, hvor jeg fortolker, designer og producerer nogle af vikingernes mange kendte og mindre kendte ikoner i smuk, sort træ.

Nogle af produkterne har fået deres helt eget og unikke vikingelook.

Made with Passion

Jeg har altid følt og troet på, at jeg en dag skulle arbejde kunstnerisk, og en opgave i 2017 gjorde, at jeg oprettede firmaet Wood Viking i 2018.

Jeg har altid holdt af enkelhed, farven sort, duften af træ og natur samt smukt håndværk. Specielt vikingernes fantastiske håndværk i træ og metal har min store interesse.

Jeg brænder meget for sagen og tror på, at de unikke produkter skiller sig ud med deres enkelhed og grafiske, sorte look. Samtidig har produkterne en svag duft af ”tjære”, som kun gør dem mere autentiske.

Det ligger mig også meget på sinde, at Wood Vikings produkter er i høj kvalitet og skabt med respekt for miljøet.

Vikingernes historie har specielt i de senere år vundet stor interesse herhjemme og ikke mindst i udlandet. Jeg håber, du finder Wood Vikings produkter spændende!

Produkterne

Wood Viking leverer altid smukke og fejlfri produkter. Alle varer emballeres i miljøvenlige æsker med en lille produktfolder. Hvert produkt har et vikingenavn med en tilhørende historie på etiketten.

Det finerede træ består af en MDF kerne hvor der på begge sider er pålimet en tynd finer af højeste kvalitet. Træet er FSC-certificeret og din garanti for bæredygtighed. Produkterne er laserskårne og kan have en let brændt lugt, som dog aftager med tiden. Produkterne tåler ikke fugt eller direkte sollys.

Smykkerne har nikkelfrie ørekroge, låse og kæder.

Produkter, der skal samles, leveres med en detaljeret brugsanvisning. Træ er et levende materiale, og hvis samlingerne føles løse, kan du bruge lidt transparent trælim for at sikre dem.

Wood Vikings produkter er ikke børnelegetøj.

Pakning af produkter

Wood Viking ApS har i 2024 indgået samarbejde med Montage og Pakkeri i Roskilde. En rigtig win-win historie.

Et samarbejde, hvor jeg som virksomhed bliver aflastet i nogle tunge processer, der gør, at jeg får mere frihed og dermed kan have større fokus på andre tiltag såsom udvikling af nye design og salg.

Montage og Pakkeri er et beskyttede beskæftigelse værksted målrettet til borgere med nedsat funktionsevne eller psykisk sårbarhed, som har brug for støtte for at kunne passe et arbejde.

I mit samarbejde har jeg både hos personale og medarbejderne mærket en stor iver og arbejdsglæde, der giver en øget livskvalitet for både medarbejderer og mig som kunde. Så det er med stor tryghed, jeg overlader min produkter til værkstedet, og en stor glæde, når de færdigpakkede produkter er klar til afhentning.

Hold dig up-to-date

Bliv opdateret på nye designs, håndværk og eksklusive tilbud fra Wood Viking. Tilmeld dig vores nyhedsbrev – Ingen spam, kun relevant indhold.

Nej, jeg er ikke interesseret!

Hold dig up-to-date

Bliv opdateret på nye designs, håndværk og eksklusive tilbud fra Wood Viking. Tilmeld dig vores nyhedsbrev – Ingen spam, kun relevant indhold.

Nej, jeg er ikke interesseret!